Ole Friis

Byrådskandidat i Aalborg Kommune

Vejgaard

15. oktober 2017

Vej

Vejgaard er glemt siden sidste kommunevalg i 2013.

Det skal der laves om på nu.

Udviklingen af Aalborg skal fortsætte, også når man passerer lyskrydset ved Ø. Alle og kører op ad Hadsundvej. Det er ikke kun havnefronten og centrum der skal tænkes på, når der renoveres og bygges.

Vejgaard er en by i byen med sit helt eget særpræg, og det skal der ikke ændres på, men de 13000 mennesker, der bor her, betaler også skat og forventer ikke at blive overset.

Jeg vil arbejde på, at der bliver skabt et kulturhus for unge og ældre. Det kunne gøres ved en sammensmeltning af bibliotek og Vejgaard Hallen. Der kan blive skabt et miljø med en café og hyggerum. 

Hadsundvej fra Ø. Alle og op til Riishøjsvej skal nytænkes, så forholdene for cyklisterne forbedres.

Gadebelysningen, der ligner en kulisse fra Matador skal fornys.

Bymidten trænger til et løft.

Parkeringsstriberne på parkeringspladserne skal males, så de kan ses!!

Gratisparkeringen skal der ikke røres ved.

Fortove i hele bydelen trænger også gevaldigt til en renovering.

For Vejgaard borgere, der gerne vil blive i bydelen og ikke kan være i eget hus længere, skal der sættes gang i ældreboliger. Det kunne være på det gamle stadion ved Ø.Sundbyvej

va


Video om Vejgaard - Hadsundvej





   

DER ARBEJDES VIDERE MED SAMRÅDSTANKEN

15 PERSONER dukkede torsdag aften den 17. august op til mødet om muligheden for at samråd i Vejgaard - og stemningen var positiv.Rådmand for Kultur- og Sundhedsforvaltningen, Mads Duedahl, fortalte om,hvor stor betydning det har for politikerne, at bydelen i Aalborg har samråd siddende- samråd, som politikerne kan søge råd hos, når der er behov for at komme i kontakt med bydelens borgere.Peter Pindstrup fra forvaltningen oplyste om kommunens krav til et samråd og om procedurerne ved en stiftende generalforsamling.Derefter var ordet frit - og der var en generel opfattelse af, at Vejgaard er blevet forsømt de sidste år og at flere af de ting, bydelen er blevet lovet, ikke var blevet ført ud i livet. Flere sad med en klar følelse af, at kommunen i sin iver efter at ændre midtbyen helt havde glemt se på Vejgaard som et udviklingsområde.

De borgere, der var dukket op, var ikke kommet tomhændet - det piblede frem med idéer til, hvordan Vejgaard kan udvikles til et endnu bedre sted end bydelen er nu. ”En by i byen” er mottoet, og det skal der ikke ændres ved.Konklusionen blandt de mange deltagere på mødet blev, at der formelt skal etableres et samråd og der blev i denne forbindelse nedsat en arbejdsgruppe,der skal arbejde frem mod det.


VEJGAARD TRÆNGER TIL UDVIKLING

Venstre 4. oktober 2017

INDLÆG I VEJGAARD AVIS JUNI 2017

Aalborg har udviklet sig flot og imponerende på mange måder de seneste år, men det er lige som om udviklingen stopper i lyskrydset ved Østre Alle.  Vejgaard er en by i byen – det skal der ikke ændres ved, men derfor bør bydelen ikke glemmes.

Et af de første tiltag til udvikling bør være etableringen af et Kulturhus. Der mangler et samlingssted…

LÆS MERE